Jeg føler mig som i starten af 20'erne når... jeg er hos frisøren!

Der er tider, hvor jeg stadig føler mig som da jeg var starten af 20’erne, på godt og ondt. Men nok mest af det onde.

En af de gange var i dag, hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at komme til frisør igen (efter over 6 måneders fravær). Faktisk startede det ikke så godt. Jeg blev ringet op af en kollega til den frisør, jeg havde bestilt tid hos. Frisøren var blevet indlagt med dobbeltsidet lungebetændelse, det kan jo ske (og god bedring til hende). De kunne desværre ikke tilbyde mig en ny tid i dag, så jeg besluttede mig for at ringe til en anden frisørsalon, hvor jeg er blevet klippet før.  Denne salon er bare lidt dyrere end det andet sted. Men kender I det, når det skal være, så skal det sgu også være!

Den anden salon havde tid, så jeg tog af sted og blev budt velkommen med tilbud om hoved- og nakke massage. ”Øh, hvad koster det?” spurgte jeg lidt bøvet og overrumplet. ”Det er gratis.” sagde pigen (der nok var i starten af 20’erne, hvis ikke yngre). Så jeg fik stammet ja tak, men det var lidt underligt, jeg var der jo for at blive klippet. Heldigvis bad hun mig om at lukke øjnene, så vi ikke behøvede at stirre på hinanden i spejlet og small talke. Bagefter skulle hun vaske mit hår, og nu kunne jeg desværre ikke holde øjnene lukkede mere. I stedet kom jeg til at tænke på, at der bare er nogle ting, der bliver ved med at føles lige akavede. Da jeg var 20 og sad i samme frisørstol, havde jeg det på nøjagtig samme måde! Det ændrer sig nok aldrig.

Er jeg den eneste, der synes det er så akavet at gå til frisør?

Det endte heldigvis godt, og jeg blev da klippet J