Piv, suk, piv!

ADVARSEL: pive indlæg i sigte!!!

Søndag eftermiddag tog Lars afsted til Kina med sit arbejde, han kommer først hjem igen søndag sent om aftenen.

Så jeg går herhjemme, tager på arbejde, passer Nicolai, og kan ikke bukke mig ned pga. maven, det er hårdt! Heldigvis har jeg jo nogle søde forældre, som kan lokkes til at lave mad til mig!

Men hvad sker der?!? Ja, sygedjævelen kom tilbage, Nicolai er blevet syg igen! Det er bare så typisk!

Så piv piv, hvorfor er min mand ikke hjemme, så han kan sørge for absolut alt, og jeg kun skal bekymre mig om at ligge på sofaen?

Men det er faktisk endt med at være en rigtig hyggelig dag, hvor jeg endda fik tid til at gøre lidt rent, med hjælp fra den lille syge fis.

Nåe ja, og så kom jeg vidst nok til at bestille hyggemad fra just-eat (det må man godt!)...

Overskriften, der endnu engang omhandler sygdom...

Puha...

Sådan har jeg set ud siden i torsdags, hvor Nicolai endnu engang blev syg...
To hverdage hjemme med en pylret lillefis, hvis ynglings beskæftigelse er at gå en tur i huset... med sin mor i hånden.

Ja ja, to dage er jo ingenting. Men Lars (den heldige skid) skulle til whiskeymesse lørdag, og tog allerede afsted tidligt om morgenen, og er først kommet hjem i dag over middag. Så fire dage... FIRE dage (okay 3 1/2, og Lars var jo også hjemme om eftermiddagen torsdag og fredag, men det er jo princippet)!!!

Åhhh jeg har ondt af mig selv (jeg forventer at Lars i det mindste bringer mig snøfler og en god bog, som kompensation)...

Sygdommen, der kom igen og igen og igen og....

Den endeløse sygehistorie fortsætter!!!! Dadadadaaaahhhh!!!!

Nu er Lars blevet syg. Vi burde jo have set det komme, men i min naivitet troede jeg, at han slap igennem denne gang.

Det gjorde han ikke!

Så nu er Nicolai og Lars begge syge, suk!

Da Nicolai skulle starte i vuggestue hørte jeg skrækhistorierne om, at vi kunne forvente, han havde ca. 80 sygedage det første år. Ja ja, lidt overdrevet, men jeg forstod pointen, jeg var "forberedt".

Det alle har glemt at fortælle er, at os forældre jo også bliver syge! Hvad Fanja er nu det for noget?!?!?!?!?!?!?! 

Jeg kunne måske have gættet mig til det, men normalt er jeg jo aldrig syg!

Ved det godt, jeg piver... 

Nå, men vi gik en måned uden sygdom (hvis vi ikke tæller Nicolais øjenbetændelse med), så det nye mål må da være halvanden måned før næste omgang?!?!?!?!?!?!?!?!??!?!??!?!?!

30 års fødselsdag og 1 års bryllupsdag

I dag er det min 30 års fødselsdag og min 1 års bryllupsdag :)

Her er hvad jeg havde planlagt, der skulle ske:

I går skulle Lars og jeg have været med toget til Malmö til et hotelophold, vi fik i bryllupsgave sidste år. Vi skulle spise ude, måske i biografen, shoppe og bare råhygge. I dag skulle vi så vågne op, afslappede og forelskede, til lækker brunch på hotellet. Finde et tog hjem, hente Nicolai hos Bedsterne, og så vente på klokken blev 15, hvor mine forældre, brødre og deres kæreste/kone kom til kaffe og kage. Som jeg i øvrigt havde lokket dem til selv at tage med, så vi ikke skulle stresse over det i dag på vej hjem fra Malmö.

Her er hvad der skete:

Servietterne jeg ville have pyntet med...

Onsdag bliver jeg ringet op af vuggestuen, Nicolai har kastet op. Lars er i Holland, så jeg henter Nicolai. Han er nu frisk nok, til gengæld har jeg fået feber. Vi er alene hjemme indtil torsdag nat, hvor Lars kommer hjem. Fredag aften har jeg stadig feber, og jeg må indse, at vi ikke kommer til Malmö i denne omgang. Det udløser en kæmpe tudetur, for jeg havde glædet mig virkelig meget. I morges føler jeg faktisk, at jeg er ved at være på toppen. Det er Nicolai ikke. Han kaster op hele tiden! Så kaffe og kage med familien blev aflyst.

Nu sidder jeg her, med eftermiddags solen skinnende ind af stuevinduet. Jeg har fået dejlige gaver, vi har set film, spist kage, og henter om lidt mad fra Kroen. Så faktisk har det været en rigtig hyggelig dag, selv med opkast.

Tillykke med fødsels/bryllupsdagen :)

Barn syg, hvem bliver hjemme??? Nu med øjenbetændelse!

Der skete to ting i morges, der ændrede min dags forløb.

Først startede Nicolai med at græde 5 min før vækkeuret ringede. Men egentlig skal jeg op en halv time før ham, så det var lidt for tidligt.

Da jeg så går ind for at tage ham op, er hans ene øje helt opsvulmet, og der er indtørret betændelse på hans kind. Ja, velkommen Mr. øjenbetændelse, jeg havde ventet dig, men ikke allerede!

Heldigvis var Lars stadig hjemme, så jeg kalder ham ind til øjen-inspektion. Da alvoren går op for Lars, vender han blikket mod mig, og jeg kan genkende, det opgivende og beregnende blik, han sender mig.

Hvem skal blive hjemme?

Den evige sygediskussion. Vi tænker begge det samme. Jeg kan ikke blive hjemme i dag fordi... bla bla bla...

Men allerede inden ordvekslingen starter, har vi afsluttet den. Bare ved at stirre ondt på hinanden.

Jeg "vandt" arbejdstjansen og Lars "tabte". Hvis man altså anser, at blive hjemme en hel dag med "kun lidt snask i øjet"- hyggetumling for at tabe....

Kender I også den dårlige samvittighed overfor arbejdspladsen kontra dårlig samvittighed overfor barn?