torsdag den 26. september 2013

Guide til at blive hjemmegående husmor


  1. Sov til du vågner
  2. Start med at tjekke facebook, bloglovin, instagram mm., mens du ligger i sengen
  3. Stå op og hyg med dit barn
  4. Aflever barn i vuggestue/børnehave/skole
  5. Sæt dig på sofaen og find det bedste reality show eller go' morgen DK
  6. Lav kaffe i reklamepausen
  7. Drik kaffe og se programmet færdigt, start evt. forfra på go' morgen DK fordi kl. nu er blevet over 9
  8. Overvej så småt om der er noget du bør nå i dag
  9. Smør en mellemmad, mens du overvejer videre
  10. Spis maden og se mere tv
  11. Ryd af bordet efter morgenmaden og bliv enig med dig selv om at det er det du kan nå af praktiske gøremål her til formiddag
  12. Se et afsnit serie på netflix/HBO Nordic
  13. Spis middagsmad, mens du ser endnu et afsnit et eller andet (gerne en sjov serie på kun 21 minutter)
  14. Gør klar til middagsluren
  15. Sov halvanden til to timer
  16. Tjek facebook, bloglovin, instagram mm., mens du ligger i sengen for at vågne
  17. Stå op og spis lidt mad
  18. Drik lidt kaffe mens du ser "The Kardashians indtager NY"
  19. Hent dit barn
  20. Vent på din mand kommer hjem, så han kan lave aftensmad
  21. Slap af

onsdag den 25. september 2013

Man ved man er rigtig højgravid når...


  1. Man ikke selv kan tage strømper på
  2. Man skal have hjælp til at vende sig fra side til side i sengen
  3. Man lader tabte ting ligge på gulvet til manden/kæresten kommer hjem, så han kan samle dem op
  4. Man bliver forpustet af at tage tøj på
  5. Man konstant bliver spurgt om "er du sikker på du ikke venter tvillinger?!?"
  6. Man hele tiden ser sit snit til at sætte sig ned
  7. Man hver aften har lyst til at bede manden om at køre på McD
  8. Man bliver mæt af at spise to gram, men til gengæld spiser 60 gange om dagen
  9. Man bliver nødt til at stå op for at tisse, halvvejs i sin middagslur

torsdag den 19. september 2013

Barsel!!!!!!!!!!!!!!

Så starter den søde barselstid! Hvis man altså lige ser bort fra de 10 + opgaver, jeg stadig mangler at rette...

Brugte min sidste arbejdsdag på at have en ren 1g drengeklasse tre timer i laboratoriet, puha det var hårdt arbejde, så nu fortjener jeg virkelig at holde fri.

Derudover fik jeg denne fine barselsgave af min 2g bioteknologiklasse:


Det er simpelthen så sødt af dem, de er sgu skønne de elever!!! Blev jo hel trist over at skulle væk fra dem i et lille års tid.

onsdag den 11. september 2013

Hønsefisk?!?

Lars havde skrevet denne indkøbsliste til mig på vores tavledør.


Jeg ved altså ikke helt, om jeg kan finde hønsefisk bouillon?!?

mandag den 2. september 2013

Edderkoppen!!!

Jeg er ikke særlig glad for edderkopper, og kan fx ikke sove, hvis jeg spotter en i soveværelset (faktisk tjekker jeg hele vejen rundt i loftet, inden jeg går i seng).

For en lille måneds tid siden opdager jeg, at der sidder en edderkop halvt gemt under lofts-listen i hjørnet i vore brusekabine. Jeg nævner for Lars, at den sidder der, men han gør ikke noget ved det. Så i flere uger stirrer jeg panisk op på edderkoppen, hver gang jeg går i bad.

En nat opdager jeg, at den har flyttet på sig og sidder i sit spind ca. 10 cm under loftet. Om morgenen er den tilbage under listen.

Nå nå, tænker jeg, den skal vel fange lidt mad... En dag bliver den dog hængende i spindet.

For en uges tid siden ordner jeg så badeværelse, og er ved at fjerne spindelvæv fra loftet. Men da jeg når til brusekabinen, nænner jeg ikke at fjerne edderkoppen med støvsugeren. Det er som om, vi nu har fået et personligt forhold til hinanden. Så jeg lader den sidde.

Jeg kom til at nævne det for Lars i lørdags... hvilket nu har resulteret i, at han har fjernet edderkoppen, da han gjorde rent på badeværelset.

Det gjorde mig faktisk lidt trist...

søndag den 1. september 2013

Nostalgi

I dag er det fem år siden Lars og jeg havde vores første date. Daten involverede:

  • Chilistegte champignoner (hvilket gjorde jeg måtte gå ud på hans altan, for ikke at dø af hosteanfald fra da chilien blev stegt)
  • Et sofabord lavet af en flyttekasse
  • Det berømte "nu skal jeg lære dig at spille guitarhero - armen rundt om pigen" move
  • Og en snak om at vi allerede, der vidste, at det ville blive et langt og akavet forhold
Det var tider!