mandag den 29. juli 2013

En lille toilethistorie

I dag har jeg en lille toilethistorie til jer, som de fleste, både mænd og kvinder, har oplevet.

Jeg startede på arbejde i dag, med noget så herligt som "medarbejderdagen". Her samles alle fra mit arbejde, til inspirerende oplæg, teamwork mm.

Når over 100 mennesker er samlet på et sted, gør det jo, at der er lidt "run" på toiletterne.

Vi var i en bygning, jeg ikke har været i før, og her fandt jeg to toiletter. Dog viste det ene sig at være et pissoir, så det kunne jeg ikke bruge til så meget.

Engang efter frokost skulle jeg på toilettet og foran går en mand. Han skal også på toilettet. Han virkede dog bedre bekendt med stedet og gik meget målrettet. Det betød også at han gik forbi pissoir døren og ud på det rigtige toilet.

"Hmmmm" tænkte jeg. Enten kender han jo så ikke bygningen, eller også skal han jo ikke bare tisse.

Så går der et par minutter: "Okay, han tisser ikke kun... suk!".

Så der stod jeg, og overvejede seriøst at finde et andet toilet (eller bruge pissoiret). Blev dog stående og ventede.

Jeg stod der stadig da manden kom ud igen, han vidste, at jeg vidste, at han ikke bare havde tisset...

søndag den 28. juli 2013

Mig og min bil!

Angående den fantastiske feriecenter/sommerhustur med veninde og hendes søn, så startede den sådan her:



Jeg havde holdt på parkeringspladsen i 10 minutter og var ved at læsse af, da den flinke parkeringsvagt kiggede forbi.

"Du mangler den P billet, som du får udleveret af Feriecentret"

Godt så, men den lå jo fint i forruden i min venindes forældres bil, fordi de havde været så søde at køre hende og hjælpe med at læsse af!


Men mine ubehageligheder med bilen sluttede ikke her.

På anden dagen, skulle vi gå en tur langs stranden, og jeg hentede vores paraplyklapvogn bag i min bil og smækkede bagklappen i.

Men hvor var bilnøglen nu?!? Jo, den lå da bag i bilen...

For fanja da også, hvad sker der med mig!!!!

Heldigvis viste det sig, at vores Falck abonnement dækker sådanne situationer. Så der kom to søde falckmænd og reddede min dumme dag. Tror de havde meget ondt af den gravide mor, der stod med en 2-årig, der lige var blevet hysterisk over et eller andet (som i at Nicolai stortudede og jeg havde ikke en sut i nærheden).

Jeg kunne efterfølgende ikke lade være med at være bekymret for, hvad der ville ske næste dag på vej hjem, men "heldigvis" tog Lars den for mig, da hans motorcykel gik i stå. Puha!

torsdag den 25. juli 2013

Sommerhus part to


Ren hygge ferie med veninde og hendes søn på et feriecenter i Faaborg!

Ja, sådan kunne man jo tro, at tre dage i en 2,5 værelses ferielejlighed, med både udendørs og indendørs swimmingpool, aktivitetsrum, legeplads, minigolf og 30 m til stranden ville byde på.

Sandheden er: NEJ!

To 2-årige ballademagere og to kaffe/cola-hungrende mødre er ikke ren hygge, lige meget hvor mange sjove aktiviteter, der er i nærheden.

Ej, det har faktisk været hyggeligt, men det er ikke mere afslappende end når man er hjemme... Mon ikke, der er flere med små børn, der kan nikke genkendende til det?

De to små tumlinge havde flere sjove stunder, de to veninder havde også lidt tid til sladder om aftenen, og jeg fik også alene-tid på vores altan, med den fantastiske udsigt.

Men der skete nu stadig to ting, der gjorde at jeg havde lyst til at bande og svovle, men det kan I høre mere om senere (et lille hint til den ene, kan dog findes i dette indlæg).


onsdag den 24. juli 2013

O'ense!

Efter den lille smuttur til Als, stoppede vi i Odense hos Svigermor! Ja, det lyder farligt, men vi havde lejet fælleshuset, hvor de bor, så vi ikke skulle træde hinanden over tæerne hele tiden!

Der mødte os dette syn i fælleshusets køkken:


Udmeldingen lød: Hvis nu vi ikke ville spise alle måltider ovre hos dem...
(og der skulle jo være nok til 2 hele dage!!!)

Men vi spiste nu hos Svigermor alligevel, så det endte med vi tog det meste med hjem (Svigermor nægtede at tage tingene tilbage).

Så ud over køleskab og afslapning skete der absolut ingenting, bortset fra jeg købte denne:


Den skal bruges til at understrege vigtige pointer overfor mine elever.

mandag den 22. juli 2013

Tilbage fra ferie/Sommerhus part et


Så er jeg tilbage efter en laaaaang ferie fra forfanja, har dog stadig ferie fra arbejde lige til mandag.

Vi startede ferien med at køre hele den lange vej fra Sjælland til Als. Det er meeeeeeget langt, især med en tumling.

Her havde vi lånt et lille sommerhus af noget familie i tre dage. Nicolai var så glad for at slippe ud af bilen efter den lange køretur at han smed Preben og Preben på dørmåtten ind til huset (Nederst til venstre). Det var simpelthen så hyggeligt, vi kunne sagtens have brugt en ekstra dag ved det Alsiske Hav (eller hvad man nu kalder det).

Sjovt nok syntes Nicolai, at det bedste var den lille terrasse foran huset, hvor man kunne løbe op og ned fra... mange gange!

Hvis I undrer jer over fodbadet på det store billede, så skyldes det, at jeg havde fået et kæmpe brandsår på den ene ankel  fra et reb(...). Så det blev Lars "desværre" nødt til at lave til mig flere gange om dagen alle dage den første ferieuge.

Efter Als kørte vi videre til Odense, mere om det senere.