søndag den 2. juni 2013

Søndagshalløj

Der er jo rigtig mange glæder ved at have børn. En af dem er, at når de er små, så står de ofte meget tidligt op. Det gør Nicolai fx kl 5. Så får man virkelig noget ud af dagen (og drukket masser af kaffe)!!!

Oveni han nu står så tidligt op, så har jeg også været alenemor hele weekend (suk suk suk). Så i morges kl 7 (da vi havde været oppe to timer!), gik vi morgentur ved Ringsted å.


Det var faktisk rigtig hyggeligt, selvom det var en del koldere end jeg troede. Ja, og ænderne er sgu blevet ligeglade med franskbrød... Det er nok alle de snegle, de spiser i stedet! Men for Nicolai var det nu også bare en fest at smide franskbrød i vandet... eller på jorden.

Senere fik vi besøg af bedsterne, der hjalp med at slå vores meget lange græs i haven. Det er egentlig Lars' job, så nu overvejer jeg at bilde ham ind, at jeg helt selv har gjort det (shyyyyyyyyyyy), så han SKAL give mig den gave, han "snød" mig for den anden dag!

Muhahahahahahahahahah!!!!

2 kommentarer:

  1. Guide til at undgå at blive snydt af din ellers søde kone:

    1) Læs hendes blok.
    2) Lad være med at kommentere græsset før hende.
    3) Sig til hende, at hun er meget dygtig, og at hun fortjener en pakke for det hårde arbejde.
    4) Giv hende en lille pakke på ca 4*4*3 cm i det kendte "Klint's Guld og Sølv"-papir, og sig det er hendes efter dagens udfordring.
    5) Bed hende starte plæneklipperen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh så glæder jeg mig til at få en gave fra Klint, for jeg lærte nemlig at starte plæneklipperen!!!! Hihihihihihihih

      Slet