mandag den 29. juli 2013

En lille toilethistorie

I dag har jeg en lille toilethistorie til jer, som de fleste, både mænd og kvinder, har oplevet.

Jeg startede på arbejde i dag, med noget så herligt som "medarbejderdagen". Her samles alle fra mit arbejde, til inspirerende oplæg, teamwork mm.

Når over 100 mennesker er samlet på et sted, gør det jo, at der er lidt "run" på toiletterne.

Vi var i en bygning, jeg ikke har været i før, og her fandt jeg to toiletter. Dog viste det ene sig at være et pissoir, så det kunne jeg ikke bruge til så meget.

Engang efter frokost skulle jeg på toilettet og foran går en mand. Han skal også på toilettet. Han virkede dog bedre bekendt med stedet og gik meget målrettet. Det betød også at han gik forbi pissoir døren og ud på det rigtige toilet.

"Hmmmm" tænkte jeg. Enten kender han jo så ikke bygningen, eller også skal han jo ikke bare tisse.

Så går der et par minutter: "Okay, han tisser ikke kun... suk!".

Så der stod jeg, og overvejede seriøst at finde et andet toilet (eller bruge pissoiret). Blev dog stående og ventede.

Jeg stod der stadig da manden kom ud igen, han vidste, at jeg vidste, at han ikke bare havde tisset...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar