onsdag den 3. april 2013

Guide til at dit barn ikke bliver afhængig af en sut


  1. Når barnet er en baby, skal du kun give sut til trøst og sovning
  2. Når barnet bliver opmærksom på suttens glæder, skal du blive ekstra standhaftig omkring punkt 1
  3. Fald i og giv barnet sutten, når I er ude blandt andre
  4. Fald endnu mere i, når barnet bliver syg
  5. Bliv gjort opmærksom på af pædagogerne, at sutten bruges lidt for flittigt
  6. Få dårlig samvittighed, når du kommer hjem
  7. Tag en kop kaffe og tænk over, at du i princippet havde tænkt dig, at være standhaftig med brug af sut
  8. Bestem dig for at være hård igen
  9. Hold ud
  10. Opdag at barnets behov for sutten bliver mindre og mindre
  11. Beundr dig selv for, at du er verdens bedste forælder, der nu igen har barn, der kun bruger sut til lidt trøst og til sovning
  12. Fald i igen, da barn bliver syg... igen
  13. Få dårlig samvittighed
  14. Opgiv og smæk sutten i munden på barnet ved enhver given lejlighed
  15. Drik mere kaffe og spis eventuelt kage, for at trøste dig selv
  16. Start forfra

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar